5 fejl folk laver, når de booker terapi

 

  1.   Du vælger en terapeut i stedet for en psykolog, fordi du tror det er det samme

Vi har skrevet en længere artikel om emnet her. Grundlæggende, så kan du være mindre sikker på kvaliteten af hjælpen, du får fra en terapeut, da terapeut ikke er en beskyttet titel. Det betyder, at en hvilken som helst person kan kalde sig selv for terapeut – uanset om de har erfaringer eller uddannelse inden for terapi. I modsætning hertil, er psykologer universitetsuddannede og har en beskyttet titel. De er opdateret på den nyeste forskning på området, har gennemgået samtaletræning og er kvalificeret på et højt fagligt og personligt niveau til at hjælpe dig. 

 

  1.   Du booker tid hos en psykolog, der ikke har erfaring med dit problem.

Hvis du har problemer med hjertet eller ryggen, går du til en læge, som har viden om netop de problemer. På samme måde, så er det bedst at vælge psykolog, der har erfaring med at behandle dine problemer. Hvis du er ramt af angst, så er det bedst at tale med en psykolog, der ved noget om behandling af angst osv. Både psykologer og læger har deres faglige begrænsninger, som du skal være opmærksom på, når du søger hjælp.

 

  1.   Du forventer alt for hurtige forandringer 

Det kan tage tid, før at du oplever, at terapien virker. Det er svært at sætte et præcis tal på antallet af sessioner, der skal til, før at du oplever en forbedring – derfor er det vigtigt, at du er tålmodig og giver terapien en chance for at virke. Hvis du har en rigtig dårlig fornemmelse omkring terapien, psykologen eller lignende, bør du overveje at skifte psykolog – men husk, at det er naturligt, at du både negative og positive følelser svømmer igennem kroppen på én, når man taler om sine problemer – det har oftest mere noget at gøre med terapien, end psykologen.

 

  1.   Du udskyder at søge terapi, selvom du har brug for det nu

Det er uhensigtsmæssigt at udskyde terapi, hvis du har brug for det nu. Ved mindre, at du har et godt alternativ, såsom en plan for at hjælpe dig selv til at få det bedre, så anbefaler vi, at du søger professionel hjælp. Psykologiske problemer er lettest at behandle, når de endnu ikke har vokset sig store, derfor er det en fordel for dig, hvis du søger hjælp tidligt. Det er dog aldrig for sent at få hjælp. 

 

  1.   Du glemmer at mærke efter i maven og tænke rationelt

Det er bedst både at lytte til din mavefornemmelse samt at bruge din fornuft, når du vælger psykolog. Bruger du kun din intuition, så risikerer du at vælge en forkert psykolog, der måske ikke har erfaring med din problemstilling. Hvis du på den anden side kun bruger din fornuft, kan det være, at du ikke får lige så meget ud af terapien, fordi du ikke føler, at den psykolog du har valgt kan hjælpe dig. Din tillid til psykologen og metoden er faktisk afgørende for, at terapien virker. Kort sagt: Vælg psykolog ud fra både fornuft og følelse.