7 forslag til hvordan du kan gøre din hverdag mere miljø- og klimavenlig

De fleste af os vil så gerne gøre noget i hverdagen for at hjælpe på vores dårlige samvittighed. Klimaændringernes kompleksitet er uoverskuelig for de fleste af os, og det er svært at foretage ændring i egen forbrugeradfærd. Der findes dog klimavenlige(re) alternativer til næsten alt, og her er 7 meget overskuelig og konkrete forslag til hvordan du kan ændre din adfærd, uden at skulle give slip på det, der gør dit liv meningsfuldt. Fælles for dem alle, er at finde ind til kernen i hvad der betyder noget for dig, men at ændre lidt på måden du handler.

 

  1. Er det en værdi for dig at rejse? Find andre transportmidler end fly, eller ophold dig længe på stedet, om du først er tvunget til at flyve. Vær kritisk til udbydere der vil lokke dig til at flyve kloden rundt for at se diverse naturskatte før det er for sent. Cykel, sejlbåd, kajak og vandring giver dig nærkontakt til naturen (som det er rigeligt med i Skandinavien). Der findes utallige oversigter på nettet for gode turområder, samt særlige guides for eksempelvis vandretur med små børn. Efterlad dig dog ingen spor eller skrald. (kanskje skrive noe om at det å være ute i naturen også er sunt for den psykiske helsen?
  2. Går du op i tøj og mode? Vintage og genbrug har knapt været mere moderne end lige nu, og internettet gør det muligt at orientere dig om hvad der findes derude – men køb lokalt frem for at få tøj tilsendt fra andre lande. Ellers kommer der stadig flere bæredygtige tøjmærker, med opdateret design og materialer. Orientere dig om alternativer til materialer der afgiver plastfibre i vask, og køb tidløse snit og høj kvalitet. Arranger en aften med tøjbytte, musik og hygge, så kan du fornye din garderobe ganske gratis.
  3. Er du også blevet afhængig af TV-serier, selv om du er klar over servernes enorme energiforbrug ved streaming? Vælg én enkelt kvalitetsserie og se den ugentlig sammen med venner eller familie – eller tag en tur i biografen. Mon ikke det kan komme til at blive rigtig hyggeligt?
  4. Kan du godt lide gadgets? Køb brugt. Der findes nærmest uendeligt af pænt brugt elektronik derude, selv af nyere modeller. For hver telefon eller computer du overtager fra en anden, bidrager du til at dæmpe en lille smule på miljøbelastningen ved produktion af ny elektronik. En undtagelse er selvsagt gamle modeller der er meget energikrævende. Pas dog på at tømme dine genstande for personligt indhold, inden du giver dem videre – få gerne professionel hjælp ved en elektronikforhandler.   
  5. Udskift kemikalier til begrænset formål (WC, køkken, bad) med all-over miljøvenlige alternativer, som brunsæbe, eddike, natron og bagepulver. Dette er en nem og billig måde at få færre kemikalier på huden, i lungerne og i afløbet.
  6. Vil du gerne blive kendt med andre kulturer, levemåder og sprog? Rejs sjældnere, bliv lang tid på samme sted, og lev blandt de lokale. De færreste mennesker i verden forbruger så meget som os per indbygger, så vi kan godt lære noget ved at leve sådan som de gør andre steder. Ved at begrænse transport og hotelophold, gør du din rejse mere miljø- og klimavenlig. Men vil du virkelig lære om andre kulturer, befinder sandsynligvis de bedste mulighederne sig der du er, uden en eneste kilometer i flyveren. De bedste ressourcer er nemlig andre mennesker, og ved at danne venskab med mennesker fra andre kulturer, får du mere kundskab om geografi, sprog og kultur end hvad nogen turistferie vil kunne tilbyde.
  7. Vær ærlig og spørg dig selv, har jeg egentlig brug for denne rejsen/tingen/tjenesten? Vil den gøre mit liv så meget bedre, at jeg ikke kan undvære den? Finnes det bedre alternativer, såsom udlånsordninger (f.eks. bibliotek), deleordninger (f.eks. delebiler), kollektive løsninger (f.eks. bus) eller lokale alternativer (f.eks. madkasse med lokale grøntsager)?