Almindelige sindslidelser

Det er helt normalt at opleve mentale udfordringer –  faktisk vil omkring halvdelen af befolkningen opleve mentale lidelser i løbet af livet. Her kan du læse om nogle af de mest almindelige psykiske lidelser.

Angstlidelser

Angstlidelser er de mest udbredte psykiske lidelser i den vestlige verden. Hver fjerde til femte person får en angstlidelse i løbet af livet, mens mere end hver tiende person til enhver tid lider af angst. Angstlidelserne har det til fælles, at de synes at være begrænsende for den berørte, da handlingsfrihed og livskvalitet reduceres. Dette skyldes, at man gerne vil undgå, hvad der forårsager ubehag, bruger meget tankeevne på bekymring, samt oplever belastende fysiske symptomer.

Depression

Depression er ved at blive den største årsag til sygdom i den vestlige verden – hver femte person vil blive ramt af depression i løbet af livet. Depression er således en meget udbredt tilstand, som de fleste mennesker direkte eller indirekte vil blive påvirket af. Depression har en høj pris for både individet og familien i form af lidelse og tabt indkomst, og det koster samfundet millioner hvert år. Det er derfor vigtigt at søge hjælp, så snart du har mistanke om, at du eller en af dine nærmeste lider af en depression. Nedenfor kan du læse om signaler du skal være opmærksom på.