Angst

Angstlidelser er de mest udbredte psykiske lidelser i den vestlige verden. Hver fjerde til femte person får en angstlidelse i løbet af livet, mens mere end hver tiende person til enhver tid lider af angst. Angstlidelserne har til fælles, at de synes at være begrænsende for den berørte, da handlingsfrihed og livskvalitet reduceres. Dette skyldes, at man gerne vil undgå, hvad der forårsager ubehag, bruger meget tankeevne på bekymring, samt oplever belastende fysiske symptomer. Ofte påvirkes også arbejds- og studiekapacitet, og det kan være svært at tackle for pårørende. Mennesker, der er ramt af angst, er ofte uvidende om dette, og mange går gennem livet uden at søge hjælp. Angst og depressionssymptomer hænger ofte sammen.

 

Hvorfor får nogle angstlidelser?

Der er ikke en klar grund til, at nogen får en angstlidelse, mens andre ikke gør det. Ofte (men bestemt ikke altid) udløses en angstlidelse af negative og / eller stressfulde livshændelser som arbejdsløshed, sygdom eller dødsfald i familien, konflikter eller mobning. Men ud over dette er der både underliggende og vedligeholdende årsager –  sandsynligvis både genetiske, neurokemiske, psykologiske og sociale. Meget tyder på, at angst i en vis grad kan arves, det vil sige at man kan arve en biologisk sårbarhed. Derudover kan stofmisbrug (selv ved lavere doser og kun lejlighedsvis brug) udløse en angstlidelse. Opvækst i et utrygt miljø og visse personlighedstræk (ængstelig, undgåelse) øger også sandsynligheden for at få angstlidelser. Men herudover er angstlidelser som alle andre psykiske lidelser noget, som kan ramme absolut alle.

 

Forskellige typer af angst

Der er forskellige typer af angstlidelser, som har forskellige karakteristikker. De fleste mennesker, der lider af angst, har dog symptomer fra flere kategorier. Fælles for alle angstlidelser er, at hovedsymptomet er angst (irrationel frygt) over for konkrete genstande eller situationer eller angst i form af vedvarende bekymring og uro. Angst kan også forekomme pludselig, som panikanfald. Fysiske symptomer såsom uro, sved, rysten, hjertebanken, svimmelhed og kvalme er almindelige. De fem hovedtyper af angst er fobier, generaliseret angst, panikangst, posttraumatisk stresslidelse og obsessiv-kompulsiv tilstand

 

Fobier

Karakteristisk for fobiske angstlidelser er, at angsten er centreret omkring en bestemt genstand, aktivitet eller situation. Når man ikke udsættes for det, man frygter, kan angstsymptomerne ophøre fuldstændigt. Underkategorier af fobier er:

Specifikke fobier, hvor man frygter specifikke objekter eller situationer som slanger, edderkopper, højder eller flyrejser.

Ved socialfobi er man bange for sociale situationer, idet man frygter at blive kritisk iagttaget eller blive ydmyget foran andre.  Rødmen, vandladningstrang og frygt for at kaste op er almindelige symptomer. Situationsspecifik angst som eksamensangst, præstationsangst, skolevægring og angst ved tilbagevenden til arbejde efter sygeorlov kan ofte være forbundet med socialfobi.

Agorafobi er frygten for at færdes alene udenfor hjemmet, komme i forretninger, menneskemængder, på offentlige steder, eller rejse med offentlig transport.

 

Generaliseret angst

Generaliseret angst er karakteriseret ved en stærk men diffus oplevelse af uro og spænding, der strækker sig over måneder eller år, som ikke udløses af specifikke situationer eller objekter. Personer med generaliseret angst bekymrer sig over problemer i hverdagen og kan have stærke fysiske symptomer.  Ofte er man bange for at en selv eller et familiemedlem vil blive udsat for en ulykke eller sygdom.

 

Panikangst

Panikangst opstår pludseligt og uforudsigeligt som tilbagevendende anfald. Symptomerne omfatter ofte kvælningsfornemmelse, svimmelhed, hjertebanken, dødsangst og frygt for besvimelse og/eller tab af kontrol. På grund af de mange og kraftige fysiske symptomer kan man komme til at tro at man har haft et hjerteanfald, slagtilfælde eller lignende. Men anfaldene ved paniklidelse er fuldstændig harmløse – men opfattes som skræmmende og ubehagelige.

 

Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD)

Posttraumatisk stressforstyrrelse opstår som følge af meget truende eller mentalt stressende hændelser. Der kan være katastrofer, ulykker, overfald, voldtægt eller andre livstruende begivenheder eller situationer, der man er truet på sin fysiske, mentale eller seksuelle integritet. Mange er plaget af mareridt, ”flashbacks”, påtrængende tanker om hændelsen, tilbøjelighed til sammenfaren, uro, smerte, koncentrationsproblemer og søvnforstyrrelser samt undgåelse af alt, der minder om traumet. I modsætning til den akutte reaktion, der kan forekomme kort tid efter en chokerende hændelse, er symptomerne på posttraumatisk stresslidelse ofte forsinket eller længerevarende.

 

Obsessiv-kompulsiv tilstand

Denne tilstand omfatter tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er ufrivillige tanker, billeder eller impulser, der forekommer gentagne gange på en stereotype måde. De handler næsten altid om noget skræmmende (men usandsynligt), som sygdom og ulykker, at man vil komme til at skade andre eller gøre noget upassende. Tvangshandlinger og ritualer er stereotyp adfærd, der udføres for at reducere angst forårsaget af tvangstankerne. Der kan være overdreven håndvask, gentagen sikkerhedskontrol eller tilsyneladende meningsløse handlinger som at tælle “magiske” tal osv. Evnen og viljen til at modstå tvangshandlinger kan variere, men handlingerne er aldrig behagelige eller nyttige. Obsessiv-kompulsiv tilstand involverer ikke altid tvangshandlinger.

 

Hvordan ved jeg, om jeg har en angstlidelse

Det er normalt at bekymre sig og at være bange for noget, uden at nødvendigvis er en angstlidelse. Frygt er den stærkeste og vigtigste følelse, vi har, og uden følelse af frygt er det svært at undgå negative og skadelige ting.

Mange mennesker, der har en angstlidelse, der kræver behandling, har symptomer fra flere forskellige typer angst samt depressionssymptomer – og det kan være svært at genkende dig selv i en af kategorierne. De centrale symptomer er imidlertid en irrationel frygt, anspændthed, uro, og undgåelse af det man er bange for. Det er normalt at være nervøs før eksamen, tanken om eksamen er så generende, at du føler dig utilpas på studiet, har problemer med at sove, kan ikke holde ud at læse/læser til udmattet, eller ikke kan give slip på negative tanker om eksamen i din fritid, er det en god idé, og søge hjælp. Det er også helt normalt at være nervøs i sociale situationer, men hvis du oplever generende symptomer som rysten og svedtendens, overvåger dig selv for at undgå at sige noget dumt, eller undgåelse af sociale arrangementer i det hele taget – så det kan tale om social fobi. Dersom din partner, venner, kolleger eller andre, ofte er nødt til at berolige dig, følge dig, når du skal forlade dit hjem – eller at bekymring, angst og frygt begrænser dit liv, kan det være en god idé at søge hjælp. Det kan også være klogt at tale med en neutral person, selvom du ikke oplever nogen voldsomme symptomer og en klinisk angstlidelse er bestemt ikke en forudsætning for at kunne tale med en psykolog.

 

Behandling

Angstlidelser behandles forskelligt, afhængigt af de metoder, som psykologen bruger. Kort opsummeret fokuserer den kognitive adfærdsterapeutiskemetode på tankeindhold, adfærd og eksponering (at udsætte sig for det man frygter). Narrativ terapi er baseret på de historier (narrativer) man fortæller om sig selv, mens den psykodynamiske metode er centreret omkring ubevidste fortrængninger og hvordan disse påvirker vores liv.  Eksistentiel terapi tager udgangspunkt i de eksistentielle grundvilkår, med det mål at leve mere autentisk eller virkeligt. Nogle psykologer blander elementer fra forskellige metoder og arbejder eklektisk. Men det betyder lige så meget for resultatet af behandlingen, at du føler god kemi mellem dig og terapeuten, og at du oplever, at metoden, som psykologen bruger, giver mening for dig.

 

På samme måde som i kirurgi eller medicinsk behandling, er der også en vis sandsynlighed for, at psykologbehandling ikke giver det ønskede resultat. Lifekeys er først og fremmest optaget af, at du får den hjælp og støtte du har brug for. Så selvom du ikke kan forvente bedring lige i opstarten af terapien (mange mennesker får det faktisk lidt værre i begyndelsen) er der ingen grund til at fortsætte i en proces, hvor du ikke er komfortabel eller oplever fremskridt. Det bedste er at fortælle psykologen, hvordan man oplever behandlingen og eventuelt skifte til en anden psykolog.

Men det vigtigste ved mistanke om, at du har en angstlidelse, er altid at søge en form for hjælp, da ubehandlet angst kan føre til depression og generelt nedsat livskvalitet.

 

Her kan du læse mere om vores psykologer og bestille en video – eller telefonsamtale.

 

Kilder:

https://helsedirektoratet.no/folkehelse/psykisk-helse-og-rus/angst-og-depresjon/angst

WHO ICD-10

http://www.psykiatrien.rm.dk/siteassets/patient/information-om-psykiske-sygdomme/nar-du-er-voksen/angstlidelser/69499-ds—pjece-om-angstlidelser-hos-voksne-1.01_web.pdf