Er jeg normal?

Føler du også, at det er blevet svært at være normal i dag?

Ser jeg almindelig ud? Vejer jeg for meget? Er mine lår for store eller små? Synes andre, at jeg taler for meget om mig selv? Er det almindeligt at have en vorte på kinden, ligesom jeg har? Er min stemme lysere eller mørkere, end hvad der er almindeligt for mit køn? Opfattelsen af, hvad der er normalt og unormalt har flyttet sig meget i løbet af de seneste årtier. Selvom, at vi i dag i højere grad omfavner diversitet og mangfoldighed, er der alligevel flere og flere, der føler, at de falder uden for, hvad der er normalt, når det kommer til livsstil, adfærd, udseende og meget andet. Måske, har det noget at gøre med, at vi i dag forbinder det normale med det perfekte, derfor føler mange sig utilstrækkelige og stressede over at skulle leve op til alle de krav, der er for at være ”normal”.

 

Jeg føler mig stigmatiseret!

I sociologien, taler man om, at folk kan blive stigmatiseret, dvs. at de mister respekt og anseelse i andres øjne. Vi føler os bedre end og nedvurderer de mennesker, der skiller sig ud og er anderledes. Tænk bare på sigøjnere, hjemløse, handicappede og meget andet. Selvom, de fleste af os behandler dem med respekt, har vi inderst inde en følelse af, at vi er bedre end dem, fordi vi er mere normale – vi skiller os ikke negativt ud som dem. 

 

Sagen er bare den, at vi alle sammen kan blive genstand for stigmatisering. Tænk over det. Har du måske ikke prøvet at være blandt mennesker, hvor du følte, at du var ”anderledes” eller ikke have samme status, som de andre? De fleste af os kan nikke genkendende til den oplevelse. Naturligvis, kan man godt være anderledes uden at blive stigmatiseret, men vi har alle sammen vores små mærkværdigheder og afvigelser, der kan føre til, at vi skiller os meget negativt ud i bestemte grupper.

stigma stigmatiseret psykolog terapi

Hvilket stigma har du?

Én af de største sociologier fra 1900-tallet, Erving Goffman, har skrevet en fænomenal bog om stigmatisering. Han definerer et stigma som ”en egenskab, der er dybt miskrediterende” og går videre til at forklare de tre typer af stigmata: det kropslige stigma, det tribale stigma og det karaktermæssige stigma. Det kropslige stigma handler om afvigelser i dit udseende, fx hvis du har et tydeligt modermærke i ansigtet, læbeganespalte, mangler et ben, en arm eller lignende.

 

Det tribale stigma handler om din race, nationalitet eller religion. Det oplagte eksempel er antisemitismen og forfølgelsen af jøder gennem verdenshistorien. Stigmatisering kan også ske på baggrund af religion, fx oplever nogle muslimske flygtninge, at de bliver stemplet som potentielle terrorister i nogle vestlige lande. Endelig, har vi det karaktermæssige stigma, der handler om afvigelser i personligheden og ens karakter. Det kan være, at man har en kort lunte, er social akavet eller taler meget om sig selv ved hver en lejlighed. 

stigma skam marginalisering

Mange skammer sig over deres stigma 

I sagens natur, så er et stigma noget, der får én til at føle sig unormal og uden for flokken, derfor er det kun naturligt, at mange føler skam over deres stigma. Det kan føles både pinligt og underligt at åbne op omkring, hvordan man føler sig anderledes, især hvis man har været udsat for mobning eller drillerier. Heldigvis, kan du nu få hjælp over nettet, hvilket kan mindske skamfølelsen og gøre dig mere anonym, når du taler med en psykolog. Hos Lifekeys kan du tale med en psykolog over video/telefon, på den måde bliver det lettere for dig at få hjælp.

 

Tal med en psykolog for at få det bedre

Der er ingen mennesker, der er fuldstændig normale på alle parametre. Når du taler med en psykolog, kan du få en større accept af dig selv og et mere afslappet forhold til de måder, du måske er anderledes på. Det kan være stressende og dræne dig for energi, hvis du føler dig stigmatiseret i hverdagen, og derfor anbefaler vi altid, at du taler med en psykolog, så dit stigma ikke ender med at fylde for meget i tilværelsen.