Hvordan påvirker forbilleder vores selvværd?

Selvværd og selvtillid er begreber vi tit bruger om hinanden i vores daglig tale. Men de er i virkeligheden vidt forskellige, og du behøver slet ikke have god selvfølelse, blot fordi din selvtillid er på top.

 

Selvtillid handler om fornemmelsen af, være god til visse ting, at være af den opfattelse, at kunne præstere indenfor bestemte områder. Det kan være fagligt, socialt eller en generelle evne til at håndtere udfordringer i livet. ’Jeg er god til fodbold’ og ’Jeg er god til at lytte’ er udtalelser der vidner om tilstedeværelse af selvtillid. Din selvtillid er således knyttet til specifikke kvaliteter, og kan derfor variere eftersom dine præstationer varierer.

 

Selvværd handler derimod om den vedvarende samlede holdning vi har til os selv, hvad for et menneske synes at vi er, og hvilke værdier vi tillægger os selv. Mennesker der ikke har nogle problemer med sit selvværd, vil sige sig enig i udtalelser sådan som ’Jeg er et godt menneske’ og ’ Jeg er værdifuld’. Deres selvforståelse er grundlæggende positiv, og er ikke afhængig af, hvilke karakterer de opnår i skolen, eller hvor mange kærester de har.

 

Mennesker med lavt selvværd, har en grundlæggende negativ oplevelse af sig selv. De føler ikke, at de kan lide sig selv, og går ofte omkring med selvkritiske tanker. Har man lavt selvværd, er det svært at tro, at man er berettiget til at få andre menneskers kærlighed, tid og opmærksomhed. Det kan være svært at koncentrere sig, for ens hoved er optaget af at finde fejl og mangler ved en selv. ’Jeg er uduelig’ eller ’Jeg er et dårligt menneske’ vidner om en grundlæggende negative holdninger til sig selv.

 

Både selvtillid og selvværd varierer i løbet af livet, og i perioder med modgang, kan vi godt opleve at begge dele synker en smule. De to størrelser hænger også sammen. Men, der hvor et grundlæggende godt selvværd hjælper dig med at tackle dårlige præstationer, lære af dine fejl og genopbygge din selvtillid efter et nederlag, er det ikke sikkert, at god selvtillid i sig selv, automatisk styrker dit selvværd. At have en høj selvtillid på enkelte områder, uden den grundlæggende oplevelse af at acceptere sig selv, som den man er, kan give en følelse af tomhed og afhængighed af at altid skulle præstere.  

 

Forbilleders effekt på vores selvværd

At have forbilleder, giver os noget at strække os efter. De kan hjælpe os med at få skabe retning i vores liv, inspirere og motivere os, og påvirker vores ønsker om hvad, vi vil opnå i livet. Forbilleder kan være et søskende, en forælder, en idrætsudøver eller artist, en lærer eller politiker Ofte drejer det sig dog om personer der er eksponerede gennem media, og som modtager anerkendelse og opmærksomhed fra mange mennesker. Fælles for dem er, at vi ser op til dem, og at vi i en eller anden udstrækning, efterstræber nogle af deres egenskaber.

 

I løbet af de sidste årtier, er der kommet en ny gruppe mediepersonligheder, der er vigtige forbilleder for mange. Reality-bølgen har skabet kendisser, der ofte kun er kendte, fordi de er i TV. De er gerne smukke, rige og har et vildt socialt liv med et højt forbrug , og tilbyder os at følge dem i deres hverdag. Internettet med sociale medier og blogger har derefter gjort det muligt for alle at blive kendisser. Blot med vores tilstedeværelse på nettet, vi er på en måde blevet reality-deltagere i en kæmpe produktion. Dem, med flest følgere, ligger øverst i hierarkiet, og fungerer som forbilleder for os andre – bevidst eller ubevidst.

 

Fælles for denne typen forbilleder er dog, at til trods for det tilsyneladende uredigerede indblik vi får i deres liv, er deres fremstilling af sig selv opbygget af meget nøje udvalgte udsnit af deres kroppe og hverdag. Fordi de kun er noget, når de er eksponerede, er deres plads på toppen helt afhængig af, at de er dygtige til at eksponere sig – ved vise frem de sider af sig selv der tiltrækker opmærksomhed. Og selv om vi kan læse, at der kan tage en Kardashian mange hundrede forsøg, inden hun bliver tilfreds med et billede, fungerer vi mennesker sådan, at vi alligevel bliver påvirket af, det ene billede vi bliver præsenteret. Vi kan godt se, at der står #ad i små bogstaver under et indlæg, men vi kan ikke undgå at blive påvirket blot fordi vi ved at det er sponsoreret reklame.Mange af denne type forbilleder giver derfor fordrejet billede af hvad der er normalt, i form af hvordan man skal se ud, og hvor meget tid der er fornuftigt at bruge på sit udseende. Endvidere giver de et meget skævt billede, af hvor mange venner det er normalt at have, hvor meget der skal ske, i løbet af hverdagen og hvor mange penge, det er realistisk at bruge. For mange, der er vokset op med social medier, opleves det som meget vigtigt at være eksponeret, og at vise sig fra sine bedste sider. Dette lægger et enormt pres på den enkelte. En norsk undersøgelse fandt for nyligt, at teenagepiger i dag bruger mere tid foran spejlet, end på læsning og lektier. De svarede også, at de var mest utilfredse med sit ansigt, men at deres bryster var ’hovedproblemet’.  Stadig flere ønsker at korrigere sit udseende, og mange tager lån, for at finansiere et højt forbrug.

 

Heldigvis er der opstået modreaktioner som krops-positivisme og digital detox, samt en kritisk diskussion af etikken hos mediepersonligheder med bred påvirkningskraft, såkaldte influencers. At blive massivt eksponeret for idealer, det er umuligt at levet op til, kan give en grundlæggende oplevelse af at ikke strække til, ikke at være god nok og ikke at have det godt med sig selv. Og det påvirker vores selvtillid, og ikke mindst vores selvværd, der igen påvirker vores livskvalitet og mulighed for selvudfoldelse.