Hvorfor laver vi overspringshandlinger, og hvordan kan vi stoppe med det?

Vi har sandsynligvis alle sammen været i situationer, hvor vi gør noget andet, end det vi havde planlagt at gøre i udgangspunktet. Specielt, når vi skal arbejde, studere, rydde op eller gøre rent. Hvad er det, som gør, at vi går i gang med alle mulige andre ting, end det som vi bør gøre? Hvorfor laver vi overspringshandlinger?

Hvad er prokrastinering (overspringshandlinger)?

Prokrastinering handler om at udsætte at begynde med noget til fordel for at gøre noget andet, som du synes er mere lystbetonet og sjovt. Du kender det sikkert godt. Du skal egentlig lave et projekt eller en opgave, men vælger i stedet for at tjekke instagram, netflix eller youtube. Som regel retfærdiggør vi små overspringshandlinger ved at fokusere på, at de er enkeltstående, og det bare lige er en kort pause.

Det er normalt at prokrastinere en gang imellem, men for nogle kan antallet og længden af overspringshandlinger kommer til at udgøre et stort problem, der forhindrer én i at præstere og færdiggøre opgaver og projekter. Derfor handler det ikke om at fjerne prokrastination fuldtstændigt, men om at minimere det og bringe det mere under kontrol. Hvis du ikke formår at styre din trang til overspringshandlinger, kan det medføre symptomer på stress.

Hvorfor prokrastinerer vi?

Som regel er det en bevidst handling, hvor vi udsætter en stressende opgave. Der kan være flere grunde til, at vi vælger at udskyde noget. Nedenfor har vi listet nogle af de mulige grunde:

 

  • Projekter og opgaver uden et klart begyndelsestidspunkt kan føre til, at vi udsætter at gå i gang.
  • Du udsætter at gå i gang, fordi der er noget du frygter vil ske, når du gør det. Det kunne være, at du tror, at du kommer til at fejle, når du går i gang med opgaven, eller at du ikke vil præstere på højt nok niveau. Med andre ord, så kan perfektionisme føre til, at du får svært ved at gå i gang.
  • Nogle opgaver udsætter vi også, fordi vi ved, at vi egentlig ikke behøver at bruge så meget tid på at løse dem, og derfor kan vores prokrastination skyldes, at vi har fået tildelt for meget tid til en bestemt opgave, som vi kan løse på kortere tid, end der er sat af.
  • Er du impulsivt anlagt kan det føre til prokrastinering. Det skyldes, at impulsive personer har tendens til let at blive distraheret eller blive fristet til at gøre andre ting.
  • Mangel på energi kan føre til, at du mister fokus og lyst til at gøre vanskelige ting, fx lave en aflevering eller opgave til dit studie.
  • Distraherende miljøer, hvor du har let adgang til smartphone, internettet og fjernsyn stiller store krav til din selvdisciplin og kan gøre det svært at komme i gang. Vi tænker måske, at vi bare tager et lille break, men pludseligt er vi blevet ”hooked” på et bestemt spil eller en TV-serie, og vi ender med at bruge flere timer på at lave overspringshandlinger.

Hvordan stopper du prokrastinering?

For mange er overspringshandlinger en vane, og vaner kan være vanskelige at ændre. Måske, siger du til dig selv, at du arbejder bedst under pres, men det kan også være, at det bare er et påskud for, at du udsætter arbejdet til sidste øjeblik? Sandsynligvis, arbejder du bedst med en smule pres, men ikke alt for meget.

 

Overspringshandlinger fører til kortsigtet gevinster, men opgaven du udskyder, skal du stadig lave bagefter, at du har prokrastineret. Ofte, så ender folk med at fortryde, at de har udskudt at gøre de ting, de skulle gøre. Derfor giver det mening at finde måder at reducere tiden, vi bruger på at prokrastinere.

 

Her er nogle tips, der kan hjælpe dig med at komme i gang med de ting, som du udskyder:

  1. Fortæller du dig selv, at du arbejder bedst under pres? Så sæt dig selv en personlig deadline, før den officielle, som øger presset på dig selv, men som samtidig gør, at du kan gennemføre projektet i god tid. Denne metode gør også, at du kan se arbejdet igennem i god tid, inden at du afleverer.
  2. Planlægning er guld værd. Hvis du synes det er vanskelig at begynde på opgaven, fordi du ikke helt ved, hvor du skal begynde eller slutte, så kan det være en god ide at starte med at planlægge arbejdet. Bryd din opgave ned i mindre dele, skab dig overblik og find et sted at begynde, der virker overkommeligt.
  3. Hvis du oplever stor trang til at se en TV-episode, tjekke mobilen eller andet, så er det helt ok at gøre det. Det vigtige er bare, at du på forhånd har bestemt dig for, hvor meget tid du vil bruge på denne lystbetonet aktivitet.
  4. Belønninger. Når du har delt din opgave op i mindre dele, kan du give dig selv en belønning for hver fuldført delopgave. Det kan fx være i form af en pause, efter at du har arbejdet nogle timer med opgaven. På den måde kan du gøre ting, der er lystfulde som en naturlig del af din belønning for det arbejde, du laver.
  5. Endelig, hvis du virkelig har svært ved at komme i gang, kan du prøve at finde ud af grunden til det. Hvis du er ærlig med dig selv, har du sikkert allerede en idé om, hvad grunden er. Måske, er der noget du frygter vil ske, hvis du går i gang. I sådan et tilfælde er det en god ide at konfrontere og eksponere dig selv for det, du frygter. Vurdér om din frygt er reelt eller indbildt? Og spørg dig selv, om der er nogen måde du kan minimere den på? Hvis du udskyder at lave en skriftlig aflevering, fordi du er bange for at lave fejl, så kan du fx alliere dig med en dygtig medstuderende, der kan gøre, at du får lettere ved at komme i gang – velvidende, at du får sparring på opgaven, inden at du afleverer den.

 

Det vigtigste for at undgå stress og psykiske problemer, er at du lærer at få dine overspringshandlinger under kontrol, og at du prioriterer de vigtigste ting. Ved at bruge de tips du har fået ovenfor kan du undgå den dårlige samvittighed og få færdiggjort flere opgaver – uden timelange overspringshandlinger. Dog, kan der være nogle situationer, hvor overspringshandlinger er blevet så stort et problem, at det går væsentligt ud over enten studie, arbejde, familie – og i sådan en situation, kan det være en god ide at kontakte en psykolog, der kan hjælpe dig med at bryde mønsteret af overspringshandlinger og hjælpe med at finde årsagerne til prokrastinering.