Jalousi i parforholdet

Der er mange, der kan opleve at blive jaloux på kæresten, eller at kæresten er jaloux på dem. Det er normalt, at der opstå lidt jalousi en gang imellem i et parforhold, da jalousi netop handler om frygten for at blive forladt eller afvist af en person, der står én nær. Jalousi er en følelser, der opstår, når man føler, at ens kærlighedsforhold bliver truet af andre. Når du føler dig jaloux, så er der altid 3 eller flere parter involveret. Dig, din partner og en ekstern faktor, der truer jeres forhold. Jalousi kan føre til meget ubehagelige følelser og tanker – og nogle gange kan det også føre til uadreagerende adfærd fra den part, der føler sig jaloux.

 

Selvom at jalousi opstår fra et ønske om, at kærlighedsforholdet skal vare ved, så kan jalousi i nogle tilfælde have den modsatte effekt, nemlig at forholdet svækkes eller slutter. Jalousi kan opstå ud fra reelle trusler, men der kan også være tale om misforståelser og misfortolkninger, og så kan jalousien paradoksalt nok ende med at skade forholdet, uden at der var nogen trussel til at begynde med.

 

Hvordan man oplever jalousi, og hvad der udløser det, varierer fra person til person. Ofte, kan det handle om lav selvtillid, dårligt selvbillede og selvfølelse samt bekymringer om, at partneren kommer til at forlade dig, fordi du ikke er god nok (sådan føler du det). Jalousi udspringer altså af usikkerhed. Dårlige oplevelser fra tidligere forhold, fx utroskab, kan også være med til at skabe jalousi. Også den partner, der har været utro tidligere, kan være bekymret for, at den anden vil være utro.

 

Derudover, kan man skelne mellem at være jaloux på romantiske konkurrenter og at være jaloux på sociale / arbejdsmæssige relationer, som din partner har. Der er også forskel på at være lidt jaloux, noget vi alle kan opleve en gang imellem, og det at være sygeligt jaloux. Ved sygelig jalousi, så er der ofte tale om en stærk frygt for, at der er sket noget alvorligt, fx at ens partner har været utro eller er på vej til det. Det kan føre til, at den person, der er jaloux i forholdet, bliver mistænksom, kontrollerende og nogle gange endda aggressiv over for sin partner. I den slags tilfælde – med stærk jalousi – kan det være en god ide at opsøge professionel hjælp, både for dig, din partner og forholdet.

 

Ved jalousi kan du opleve at føle dig urolig, vred, trist og fortvivlet. Følelser, der ikke er rare at gå rundt med. Det kan også være enormt drænende for energi og overskud. Jalousi er ikke altid let at håndtere, men her er en række råd, du kan følge for at reducere eller helt fjerne din jalousi:

 

  1. Bliv bevidst om, hvad der udløser jalousien

Hvilke tanker får du, når du bliver jaloux? Og hvilken tankegang er med til at opretholde følelsen af jalousi? Husk, at jalousi får næring fra tanker og forestillinger, om det du frygter, der kommer til at ske eller kan komme til at ske. De forestillinger afspejler ikke nødvendigvis virkeligheden, og derfor skal du spørge dig selv, om der er grundlag for at have de tanker, som du har?

 

  1. Vær opmærksom, når jalousien sniger sig frem

Når du mærker en overdreven følelse af jalousi, så ret dine tanker over på noget andet. Det kan for eksempel være at tale med en god ven, tage til træning eller se en film. Det kan også hjælpe at tale om dine følelser sammen med venner eller familie, som du stoler på. På den måde kan du få en distance til tankerne.

 

  1. Undgå kontrollerende adfærd

Pas på med at udspørge din partner til enhver tid. Stop med at checkke, hvad din partner laver hele tiden. Selvom, at det er fristende, så er overvågende og kontrollerende adfærd med til at vedligeholde jalousi.

 

  1. Opbyg selvtillid

Fokuser på dine gode sider og ting, der giver dig en mestringsfølelse. Tænk på, hvad din partner faktisk ser i dig og stol på, at din partner er sammen med dig, fordi han/hun ønsker det. Når du minder dig selv om dette, vil du reducere følelsen af at være jaloux.

 

  1. Åbenhed med partneren

Tal med din partner om, hvad du føler. Helst på et tidspunkt, hvor du ikke føler dig jaloux. En sådan samtale er vigtig at have, når du er følelsesmæssigt stabil og kan tale med fornuften. Vær ydmyg og åben og villig til at vise sårbarhed med din partner. På den måde, kan I også tale om svære emner, såsom Jalousi, på en rolig og fattet måde. Sammen kan I tale om, hvad der skaber jalousi i jeres parforhold, og hvad I kan gøre for at berolige hinanden og reducere den følelse – samtidig med, at I respekterer hinandens frihed. Husk altid på, at din partner ikke begyndte et forhold med dig, fordi de håbede, at der ville være regelmæssige forhør eller overvågning fra din side, så undgå den slags adfærd for enhver pris. Det er bedre at sige, hvad du føler, når din partner gør bestemte ting, som giver dig følelsen af jalousi, og hvad du gerne vil have, at partneren gør anderledes fremover. Sig hvad du føler og tænker – uden at dømme den anden part.

 

  1. Arbejd med at opbygge gensidig tillid i jeres forhold

Komplimentér hinanden og kommuniker ærligt med hinanden, hvor I har det. Sørg for at vise empati, når den anden part føler sig usikker og berolig dem.

 

Hvis jalousien ikke forsvinder, men begynder at tære på jeres forholde, så anbefaler vi, at I tager kontakt til en psykolog. Det er faktisk ret normalt, at folk kontakter psykolog, fordi de oplever jalousi i parforholdet og en psykolog kan hjælpe med at sortere tanker og finde måder, der gør jer bedre i stand til at reducere jalousi.

 

Hos Lifekeys anbefaler vi psykolog Mette Westh Hansen, der har erfaring med at hjælpe mennesker med parforholdsproblemer.