Selvværd – hvad er det?

Hvad er selvværd?

Selvværd er oplevelsen af eget værd som menneske. Det er den simple definition, men inden for psykologien er der et hav af bud på, hvordan det skal forstås, og hvad det har at gøre med selvtillid, selvopfattelse, basale behov og meget andet. Du har sikkert selv ofte tænkt på dit eget selvværd og andres. Du kender formodentlig også nogle, som du vil mene har lavt selvværd, og andre, der har et højt selvværd. Igennem livet kan vi opleve, at vores selvværd går op og ned, og det påvirker både, hvordan vi har det i dagligdagen, men også vores omgang med kollegaer på jobbet, studiekammerater, venner og kæreste.

 

Hvad betyder selvværd?

Alle mennesker har en grundlæggende værdi i kraft af at være menneske. Den er iboende og uafhængig af, hvem vi er, og hvordan vores liv former sig. Hvad der bestemmer din følelse af selvværd er subjektivt, men overordnet kan man sige, at vi alle har et ideal selv, som vi sammenligner os med hver eneste dag. Det ideale selv er formet af vores erfaringer, værdier, opvækst og meget andet. På et dybere psykologisk plan, så er vores ideale selv en række kriterier, som vi har overbevist os selv om, afgør vores værdi som menneske. 

 

Faktisk, så er vi så overbeviste om vores ideal selv, at vores følelser bliver dikteret af, hvorvidt vi er i stand til at leve op til vores selvopfundne kriterier. Kriterierne kan være meget forskellige fra person til person, og hvilket livsstadie vi befinder os på. Det samfund vi lever i og den kultur, der omgiver os, er i høj grad også med til at forme vores forestillinger om, hvad det vil sige at have værdi som menneske. Du har nok hørt om begreber som ”præstationssamfund”, ”perfekthedskultur” og lignende. De dækker over nogle af de strømninger og tendenser, der præger vores samtid. 

 

Mange mener, at det i dag handler om at realisere sig selv, skabe sig en fremragende karriere, have en pæn og flot krop, en sød kæreste og i det hele taget klare sig ekstraordinært godt i alle livets aspekter. De samfundsidealer, vi har bygget op, bliver ofte diskuteret i den offentlige debat, og selvom, at de fleste tager afstand fra de overdrevne og ekstreme krav vi stiller til os selv i dag, især unge mennesker, så vores samfund alligevel gennemsyret af selvsamme idealer.

sociale medier selvværd

De idealer vi stræber efter som samfund er ikke kommet ud af ingenting. Sociale medier såsom snapchat, facebook og instagram er med til at sætte fokus på os hver især. Vores status og popularitet kan vi nu aflæse med, hvor mange likes og kommentarer vi får, når vi poster et indlæg på facebook eller lægger et nyt billede op på instagram. I folkeskolen, gymnasiet og på universitetet føler unge mennesker sig presset til få 12-taller på stribe for at føle, at de er gode nok. Mange mener, vi lever i en kultur, der har stærkt fokus på det enkelte menneske, og hvordan det præsterer (og ikke præsterer) i livets mange sammenhænge. De af os, der tager afstand fra de idealer, der bliver skabt og forfulgt på sociale medier, kan alligevel føle sig tvunget til også at skulle have en online tilstedeværelse på selvsamme platforme. Hos Lifekeys er vi aktiv på flere sociale medier, men vi er naturligvis meget opmærksomme på, hvad vi poster, og hvilken effekt det kan have. Hvis du har nogen feedback på de posts, vi lægger ud på sociale medier, er du meget velkommen til at skrive til os.

 

Selvværd afspejler de dybeste behov i mennesket

Hvorfor er selvværd så vigtigt for os? Hvorfor føles det så afgørende, om man har dårligt eller godt selvværd? Fordi selvværd grundlæggende handler om, hvorvidt vi føler os værdifulde nok til at blive elsket af andre. Fra barnsben kan vi begynde at spørge os selv: Er jeg god nok til at få mine forældres kærlighed? Og som unge og voksne: Er jeg god nok til at blive elsket ikke kun af min familie, men også af venner, jævnaldrende og en kæreste? Vi frygter, at vi ikke er gode nok, når vi ikke lever op til vores ideale selv.

karrieremenneske depression

Et karrieremenneske vil have et ideelt selv, der omhandler karriere. ”Hvis ikke, at jeg præsterer og skaber mig en succesfuld karriere, så er jeg ikke god nok som menneske, så er der ingen, der kan elske mig.” – det kan være den grundlæggende tankegang, der ligger bag. For andre mennesker kan det måske handle at være god over for andre, at være vellidt og social: ”Hvis ikke, at jeg gør et godt indtryk, hvis ikke, at jeg er der for andre og opfylder deres behov, så er jeg ikke noget værd” kan tankegangen lyde. 

 

Vi går både op i karriere, social omgang med andre og meget andet, men de fleste af os har 1 eller 2 områder, vi går mere op i end andre – områder der betyder mere for vores ideale selv. I perioder af vores liv kan vi være så opslugt i de områder, at vi risikerer, at de fuldstændig bestemmer, hvordan vi føler og tænker om os selv (og vores selvværd). Det er farligt, fordi det i realiteten betyder, at du lægger alle dine æg i én kurv, og det leder os hen til spørgsmålet om, hvordan du kan styrke dit selvværd.

 

Hvordan får man mere/bedre selvværd?

Enhver fornuftig investor vil sprede sine penge ud i aktier hos mange forskellige selskaber, på samme måde kan du tænke om dit selvværd. Du er nødt til at sprede risikoen. Hvis hele dit selvværd afhænger af, hvordan du præsterer på jobbet, så løber du en stor risiko. Hvad nu, hvis du mister det job? Du kan sikkert forestille dig, at du risikerer at blive svært deprimeret, især hvis du bliver fyret, eller du på anden måde mister jobbet ufrivilligt og helt uden forventning. Det samme gør sig gældende, hvis du har investeret hele dit selvværd i, at andre mennesker skal kunne lide dig. Hvad hvis det ændrer sig en dag? Hvad hvis du møder en person, som bare ikke kan lide dig, uanset hvor høflig og venlig du prøver at være?

 

1. Det første skridt til et bedre selvværd er, at du gør dig klar over, hvad dit ideale selv er. Hvad er det for nogle krav, du stiller til dig selv, for at du kan føle dig god nok? Skal du som studerende få 12 i alle eksamener? Skal du have 100.000 kr. hver måned? Skal du være helt slank og tynd? Er det virkelig et realistisk krav, at alle skal kunne lide dig? Overvej, om de krav du stiller til dig selv er nogle, som du ville stille til en god ven. Synes du, at kravene for, at du kan føle dig god nok er rimelige? I løbet af livet skal vi lære at være forældre for os selv og udvise empati. Det er ikke selvoptagethed, men et spørgsmål om at anerkende sin egen værdi som menneske og pleje egne behov. Det kan fx være igennem afslappelse, selvforkælelse, at prioritere tid med de mennesker man holder af osv.

give op ambitiøs

Det er godt at være ambitiøs. Mål og drømme er med til at gøre livet meningsfuldt og spændende, men nogle gange, så indser vi ikke, at vi stiller for høje krav til os selv, og vi risikerer, at drømmen ender med at føles som et mareridt. Vi vælger ikke altid idealer, der er sunde eller realistiske for os, og ofte, når vi går i en forkert retning, opdager vi det ikke, før at vi er ved at brænde ud eller ved at tabe pusten fuldstændigt, fordi vores mål føles som et fatamorgana, vi aldrig rigtig når frem til. Psykologer har faktisk fundet ud af, at vi som mennesker har en tendens til at fortsætte med projekter, som vi i forvejen har brug meget tid og krudt på. Vi er simpelthen programmeret til at blive ved, når vi først er gået i gang med et større projekt, der er vigtigt for os.

 

Denne programmering i mennesket gør det svært at kaste håndklædet i ringen, hvis et projekt viser sig at være urealistisk og uopnåeligt. At vi lever i et samfund, der ser ned på folk, der ”giver op” hjælper os heller ikke ret meget. Men faktisk, er kunsten at give op noget af det vigtigste, vi kan lære, hvis vi gerne vil nå vores mål! Nogle gange er det klogest at give op. Du kan give op på mange måder. Til at begynde med kan du give op på den strategi du har valgt til at forsøge at nå et mål, og så prøve en anden strategi, men hvis den heller ikke virker eller den næste, kan du også give helt op på målet, som det oprindeligt blev formuleret. Måske, behøver du ikke give helt op på målet, men kun droppe dele af det og ændre andre. Det kan også være, at du er nødt til at sætte et helt nyt mål. Pointen er bare, at du har flere knapper at skrue på, end du umiddelbart tror.

 

2. Det næste skridt er, at anerkende, at du er værdifuld af mange forskellige grunde. Ikke kun, hvordan du præsterer på jobbet, ikke kun, hvor omsorgsfuld og hjælpsom du er over for andre mennesker etc. Tænk på, hvor mange forskellige hatte du bærer. De fleste af os er meget mere, end vi går rundt og tror. Der er ikke én identitet, der kan indfange os fuldstændigt. Det kan være, at du har værdi både som ven, kollega, kæreste, familiemedlem, forælder, søn/datter, frivillig, borger og meget andet. 

venner selvværd

Hvis du er ambitiøs eller gerne vil udmærke dig særligt i et bestemt område, så hold fast i det, men hvis du føler, at presset på dine skuldre er ved at trykke dig helt ned igennem jorden, så tag lige et par skridt tilbage, og husk, at det her ene livsområde på ingen måde bestemmer din værdi som menneske. Det er du alt for kompleks og mangfoldig til. Vær god ved dig selv. Hav høje forventninger, men sørg også for, at du kan stole på, at du vil trøste dig selv og hjælpe det barn, du stadig er, inderst inde.

 

3. Det tredje skridt er, at du håndhæver din værdi som menneske. Det betyder, at du tager ansvar for, hvordan du føler om dig selv, dvs. opsøger oplevelser, mennesker og projekter, der styrker dit selvværd, og at du revurderer dit ideale selv, når det er grundlag for det. Det betyder også, at du værner om dit selvværd ved at assertivt at tage afstand fra og sætte grænser, når der er nogen, der ikke respekterer dig eller behandler dig dårligt. Endelig, er det også vigtigt, at du lever med integritet, at du er ærlig over for dig selv, om hvad du tænker, føler og ønsker dig, og at du tør gå efter dine mål i praksis. 

 

  1. Find ud af, hvad dit ideale selv er, og hvorvidt de krav du stiller til dig selv for at føle dig ”god nok” er rimelige. Giv op på mål og planer, der med tiden viser sig at være urealistiske eller svært opnåelige. Lær at passe på og drage omsorg for dig selv også.
  2. Forstå at du er en kompleks og sammensat person, der har værdi i mange forskellige sammenhænge. Det handler ikke kun om, hvordan du præsterer i én bestemt sammenhæng, men derimod, at du værdifuld af mange grunde.
  3. Håndhæv din værdi som menneske betyder, at du prioriterer at være omkring mennesker og steder, der gør dig glad, og at du sætter grænser, når du oplever manglende respekt fra andre, samt at du har modet til at leve efter dine værdier, tanker og følelser – leve med integritet.

 

Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?

selvværd og selvtillid forskel

Hvad er selvværd? Det har du nu et bud på. Hvad er selvtillid? Og hvordan får man selvtillid? Det er spørgsmål, der ofte popper op, når vi også snakker om selvværd. Du kan definere selvtillid bredt og snævert. En bred definition af selvtillid omfatter, hvor livsduelig og kompetent du generelt føler dig i tilværelsen, mens en mere snæver definition handler om, hvor god du føler, du er til at spille fodbold, løse matematikopgaver, møde nye mennesker og lignende. Selvtillid er altså mere et spørgsmål om evner og færdigheder, hvad du kan, mens at selvværd er et spørgsmål om, hvordan du har det med dig selv og den, du er.

 

Du kan føle, at din selvtillid kan påvirke dit selvværd. Hvis du er dygtig til dit arbejde, så kan det smitte af på din følelse af eget værd. Du føler, det gør, at andre lettere kan elske dig, dybest set. På den anden side, kan du også opleve, at dit selvværd påvirker din selvtillid. Hvis du har dårligt eller lavt selvværd, kan du for eksempel få den fejlagtige opfattelse, at du heller ikke duer til noget, og derfor har du mindre selvtillid. Det er også muligt, at du har højt selvværd, men lav selvtillid i nogle sammenhænge. Eller, at du har lavt selvværd, selvom du har høj selvtillid i bestemte aktiviteter. 

 

Opsummering

Selvværd handler om, hvem og hvad du er, mens at selvtillid handler om, hvad du kan. Dit selvværd afspejler et dybt behov for at føle, at du er elskværdig. Vi opbygger alle et ideal selv, der sætter nogle kriterier for, hvornår vi selv mener, vi er ”gode nok” til at blive elsket. Det første skridt mod et bedre selvværd er at finde ud af, hvad det er for nogle krav, man har til sig selv, og derefter vurdere om de er rimelige eller urimelige, og hvis de er det sidste, så ændre på kravene, så de bliver mere overkommelige. Det næste skridt er at indse, at der er mange hatte og områder i dit liv, der er med til at give dig værdi. Endelig, så er det vigtigt, at du håndhæver din værdi som person, dvs. at du lever med integritet, og at du sætte grænser og tager beslutninger, der drager omsorg for dig selv og styrker dit selvværd.